1.500,00 DKK
Bybæreren - vævet billede af H.C. Andersens papirklip
Når H.C. Andersen boede på herregården Basnæs på Sydvestsjælland, var han undertiden sammen med ejeren, fru Scavenius, på besøg på nabogården Borreby, en gammel middelalderborg, der spiller en hovedrolle i hans historie ”Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døtre”. Og netop fra Borreby stammer dette papirklip: En frøagtig gnom-figur, en danser eller cirkusartist med munden åbnet til et skrig. Og som den mytologiske Atlas bærer han over sig den synlige verden, byens verden og en flig af poesiens og naturens verden. Det kunne være den skjulte og underjordiske side af kunstneren, der - tvunget i
knæ af normaliteten - præsenterer på en bakke den side af virkeligheden, som vi kender og vil kendes ved. Hvor længe kan han holde det? Hvornår tipper det over?
Jeg har bevidst valgt ikke at ændre i originaklippet, og derfor ser du ligesom en farvenuance i motivets klip, som naturligt er kommet over årene. En ægthed synes jeg, som skulle bevares i vævningen.
UNIKA. Jeg har kun dette ene eksemplar.
