Vægophæng - løbegang til ophæng
Løbegang i top som passer til en metalstang max 6 mm i diameter.
Pris fra 250,00 DKK
Titlen på dette vægtæppe kalder jeg: "Danser over byen". Det er et vægtæppemotiv, som jeg har arbejdet på gennem længere tid. Tæppet måler 137 cm i bredden og 101 cm i højden og er her vist ophængt med en løbegang og en tynd metalstang, som giver mulighed for at hænge det elegant på væggen, hvor frynserne fremhæves. Hvis du foretrækker en anden ophængningsmetode, hjælper jeg gerne med alternativer.
Motivet symboliserer dansende mennesker, mens efterårsblade og bolde falder blidt omkring dem. Jeg har ønsket at skabe et roligt, livsbekræftende og legende udtryk, der inviterer til fordybelse.
Farverne er nøje afstemt med brune og gyldne nuancer kombineret med blå og lilla elementer, hvilket skaber en harmonisk balance, der passer smukt ind i mange moderne hjem.
Dette motiv væves kun i begrænset antal på max 12 tæpper, og hvert tæppe bliver nummereret. Vægtæppet væves på bestilling, og leveringstiden er cirka 4 uger.
Prisen er ekskl. løbegang, som kan tilkøbes.